Aktuelt

Nye 3,5% obligationslån

Det har været med pressens store bevågenhed, at realkreditselskabene har lanceret de nye fastforrentede 30-årige lån til 3 ½ procent.

De historisk lavt forrentede lån henvender sig til en bred masse, nemlig både dem, der i dag har højere fastforrentede lån samt dem, der i dag er finansieret med de endnu lavere variable lån, men som ønsker hel eller delvis sikring mod renterisikoen.

Hvad der er det ”rigtige” lån, afhænger af en lang række parametre, men måske mest af alt om ”mavefornemmelsen”.

Hvis man er af den type, der lytter til ”eksperterne”, er der ikke meget hjælp at hente, da der ikke synes fælles fodslag omkring de nye lån.

Selvom renten er historisk lav, er der stadig flere men’er, se bl.a.:

http://epn.dk/landbrug/article2654879.ece

Som altid kan I kontakte jeres kontaktperson hos Boligadministratorerne, hvis I ønsker beregninger og drøftelser vedrørende jeres ejendoms låneportefølje.

 Allan Rigelsø, 07.01.2012