ProBo – Webadgang

ProBo – Webadgang

Vores kunder har adgang til ProBo, en samlet digital platform, der bl.a. tjener som foreningens officielle eksterne hjemmeside, foreningens intranet, dokumentarkiv med meget mere. Bestyrelsesmedlemmer har fuld adgang til bogføring og bilag samt totalt overblik over foreningens økonomi.

Med ProBo bliver bestyrelsens arbejde bliver lidt lettere, og information og dokumenter er mere tilgængelige for ejendommens beboere. Med digital bilagsgodkendelse og elektroniske signaturer er der styr på processerne og ro i maven. Det hele kan styres døgnet rundt fra smartphone, tablet, mac eller pc – eller sågar en touchskærm i en opgangen, i vaskeriet eller et helt tredje sted på ejendommen.

Det er branchens førende it-system til boligforeninger, det er det ideelle værktøj for bestyrelse, beboere og samarbejdspartnere. Bestyrelsen kan selv redigere indholdet, men vi er selvfølgelig behjælpelig med opsætning, redigering, billeder, tekster osv. hvis dette måtte ønskes.

Se lidt videopræsentationer herunder om hvordan ProBo ser ud og hvordan det virker:

Administrer hjemmeside

ProBo inkluderer et brugervenligt hjemmesideprogram helt uden kodning. Start i dag og få en hjemmeside med 99.9% oppetid. Udbredt anvendelse og mange daglige brugere sikrer et effektivt og velafprøvet system. Ubegrænset plads på hurtige servere og med responsivt mobildesign.

Brugere

Brugerne er selvfølgelig det vigtigste i ProBo. Beboere inviteres automatisk, når vi får en mailadresse på en beboer. Alle har mulighed for at invitere andre beboere, der ikke allerede er oprettet. Jo flere beboere, der er oprettet, des bedre bliver mulighederne for let at kommunikere internt i foreningen.

Oversigt

Siden “Oversigt” giver et godt overblik over aktiviteterne i ProBo. Via punktet “Oversigt” vises de oplysninger, du har brug for, og indholdet tilpasses automatisk alt efter, om du er logget på som beboer, som bestyrelsesmedlem eller som vicevært.

Informationssider

ProBo indeholder en række generelle sider, der er klar til brug og opdateret direkte fra vores side. Men en forening har tillige tit behov for information tilpasset lige præcis ejendommens forhold. Her kommer punktet “Informationssider” på banen. Informationssiderne kan tilføjes og redigeres frit.

Dokumentarkiv

Overblik og adgang til alle ejendommens nøgledokumenter som f.eks. indkaldelser, referater, husorden og vedtægter døgner rundt. Vi opdaterer og vedligeholder dokumenterne og beboere får automatisk notifikation, når nye dokumenter tilføjes, som beboer slipper du for at skulle holde øje.

Nyheder

Bestyrelsesmedlemmer kan dele ejendommens nyheder let og hurtigt! Overblikket bevares ved, at nyhederne automatisk grupperes med nyeste først. Når en nyhed er oprettet, sendes den automatisk og øjeblikkeligt til de oprettede brugere i ejendommen. Se mere i videoen her nedenfor.

Beskeder

Beskederne er en mulig kommunikationskanal til og mellem beboerne. Beboere kan skrive til andre oprettede beboere, bestyrelse, administrator og evt. vicevært – og bestyrelsen kan skrive til beboerne. Modtager af en besked får automatisk notifikation på e-mail om nye beskeder.

Møder (digitale generalforsamlinger)

Med Møder kan digitale generalforsamlinger (og digitale bestyrelsesmøder) håndteres. Administrator opretter generalforsamlingen i ProBo, ejere/andelshavere får sendt dagsordenen inkl. link til afstemning og alt fungerer f.eks. også fra mobiltelefonen.

Afstemninger

Skal en stor gruppe tage en demokratisk beslutning, kan en online afstemning være en praktisk måde at gøre det på. Med ProBo har bestyrelsen mulighed for nemt at oprette en afstemning – og alle oprettede brugere modtager automatisk en mail og kan hurtigt tage stilling til et spørgsmål.

Gallerier

Et galleri er en god måde at dele fotos fra din tablet eller computer. Galleriet er designet til at være et flot sted at fremvise fotos og det er et nyttigt værktøj, der er nemt at bruge. Billeder kan uploades og deles direkte fra mobilen og det er gjort let at arrangere og fremvise billeder.

Kalender

ProBo indeholder en kalender, hvor ejendommens begivenheder let kan deles med alle de oprettede brugere. Der kan automatisk sendes notifikation om begivenheder til brugerne. Her kan man altså holde styr på de vigtige datoer i foreningslivet.

Bookinger

ProBo indeholder et bookingsystem, der kan håndtere digital booking af ejendommens faciliteter. Det kan f.eks. være fælleslokale, vaskemaskine, borehammeren eller klapstolene. Bestyrelsesmedlemmer og vicevært kan oprette faciliteter, som efterfølgende kan bookes af alle oprettede brugere i ejendommen.

Økonomiske data

Bestyrelsesmedlemmer kan i Probo følge foreningens økonomi. Der er således fuld adgang til såvel regnskab som balance, de enkelte posteringer og visning af samtlige bilag. De økonomiske data opdateres dag til dag, hvorfor visningen altid er helt aktuel. 

Økonomiske data – underfaner

Bestyrelsesmedlemmer kan ikke alene følge med i den daglige økonomi, der er endvidere adgang til underfanerne; “Historik” og “Sammenligning”. Her er der mulighed for at kontrollere foreningens økonomi år tilbyg og sågar sammenligne økonomien med andre foreningers.

Bilagsgodkendelse

Probo har integreret den løbende bilagsgodkendelse i systemet. Bestyrelsesmedlemmer får let adgang til bilag, der skal godkendes. Ved mail modtages notifikation om bilag, der skal godkendes, og via et link i mailen, får man adgang til bilag og godkendelse af dette.

GDPR

Mange foreninger savner værktøj til den løbende GDPR-håndtering i foreningen. Et sådan værktøj findes i Probo – det er valgfrit om det ønskes ibrugtaget, men hvis det tages i brug, får man adgang til hjælp og vejledninger i hvordan man overholder GDPR-bestemmelserne. 

Opslagstavle

ProBo indeholder foruden beskedfunktionen tillige en digital opslagstavle til rådighed. Beboerne kan skrive opslag til alle andre i ejendommen. På den måde spares tid og bøvl med at holde styr på emailadresser – og bestyrelsen kan lade beboerne betjene sig selv.

Serviceopgaver

Her kan du se, hvordan din forening har mulighed for at tilknytte en serviceperson, fx. en vicevært, i din forening. Når personen er tilknyttet kan beboerne i ejendommen melde fejl og mangler ind til vedkommende. Det gør kommunikationen og arbejdet lettere.